Revisiondato: April 2024
Download vedtægterne som PDF her
Selskabets navn er: “DANSK SELSKAB FOR OTORHINOLARYNGOLOGI, HOVED- &
HALSKIRURGI”.
Selskabets formål er at fremme den oto-rhino-laryngologiske videnskab, herunder hoved-
halskirurgi, og det kollegiale sammenhold mellem Selskabets medlemmer. Selskabet skal sikre, at uddannelsen til speciallæge i faget er sufficient samt fremme efteruddannelsen.
Stk. 1. Enhver læge kan anmode om optagelse. Anmodning om medlemskab foregår via
DSOHH́s hjemmeside eller via Min side på www.læger.dk. Optagelse sker efter bestyrelsens beslutning. Er der indenfor bestyrelsen ikke enighed om vedkommendes optagelse som medlem, forelægges sagen ved førstkommende Generalforsamling. Optagelsen kan finde sted, hvis mindst 2/3 af de ved en generalforsamling tilstedeværende medlemmer stemmer herfor.
Stk. 2. Andre med tilknytning til specialet kan optages som ekstraordinære medlemmer efter samme retningslinier som beskrevet i stk. 1.
Stk. 3. Æresmedlemmer og korresponderende medlemmer foreslås af bestyrelsen og optages på en Generalforsamling ved simpelt flertal.
Stk. 4. Firmaer med tilknytning til specialet kan optages som firmamedlemmer og betaler kontingent fastsat af bestyrelsen.
Stk. 5. Stemmeret har kun ordinære medlemmer samt æresmedlemmer, der før udnævnelsen var ordinære medlemmer.
Stk. 6. Udmeldelse af Selskabet skal ske skriftligt til bestyrelsen.
Stk. 7. Medlemmer, der ønsker at foranstalte faglige aktiviteter, skal, for at muliggøre en hensigtsmæssig koordinering med Selskabets aktiviteter, kontakte DSOHH’s bestyrelse.
Stk. 8. Beslutning om eksklusion træffes ved en generalforsamling efter samme regler,
som gælder for vedtægtsændringer (§16).
Stk. 9. Medlemmer har pligt til at betale kontingent som fastsat på Generalforsamlingen.
Manglende betaling af kontingent medfører tab af medlemskab. Ekstraordinære medlemmer, korresponderende medlemmer, æresmedlemmer samt ordinære medlemmer over 70 år og privatiserende medlemmer er kontingentfri.
Stk. 1. Selskabets øverste myndighed er Generalforsamlingen.
Stk. 2. Bestyrelsen, der vælges på Generalforsamlingen, leder Selskabets anliggender mellem generalforsamlingerne.
Stk. 1. Ordinær Generalforsamling afholdes normalt ved mødet om foråret. Generalforsamlingen
sammenkaldes af bestyrelsen ved elektronisk post til medlemmerne med mindst 6 ugers varsel.
Stk. 2. Af indkaldelsen skal det fremgå, hvilke medlemmer af bestyrelsen, stående råd og udvalg
m.v., der er på valg, om de kan genvælges, og om de ønsker genvalg. Kandidatforslag kan
fremsendes til formanden. Forslag, der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, inklusive forslag til vedtægtsændringer, skal fremsendes til formanden senest 4 uger før Generalforsamlingen.
Stk. 3. Dagsorden for den ordinære generalforsamling offentliggøres på selskabets hjemmeside
senest 1 uge før Generalforsamlingen og skal indeholde følgende punkter.
1. Valg af dirigent
2. Beretning fra formanden.
3. Beretning fra kassereren med aflæggelse af revideret årsregnskab, budgetredegørelse og
fastsættelse af kontingent.
4. Diskussion af skriftligt fremlagt beretning fra nedsatte råd og udvalg.
5. Valg af bestyrelse.
6. Valg til råd og udvalg m.v.
7. Eventuelt indkomne rettidige forslag til sagers behandling.
8. Eventuelt
Stk. 4. Der kan kun stemmes om punkter optaget på dagsordenen.
Stk. 5. Stemmeafgivelsen sker normalt ved håndsoprækning, men skal ske skriftligt, hvis 1 medlem kræver det. Sagerne afgøres ved simpelt stemmeflertal, med mindre andet er anført i vedtægterne.
Hvert medlem kan medbringe 1 skriftlig fuldmagt refererende til punkter i dagsordenen.
Stk. 6. Ekstraordinær Generalforsamling kan sammenkaldes af bestyrelsen og skal sammenkaldes, når mindst 1/3 af Selskabets stemmeberettigede medlemmer ønsker det. En ekstraordinær generalforsamling sammenkaldes af bestyrelsen ved elektronisk post til medlemmerne med mindst 1 uges varsel, og den skal afholdes senest 4 uger efter, at der er fremsat krav derom. Indkaldelsen skal indeholde en nærmere redegørelse for den eller de sager, der ønskes behandlet.
Stk. 7. Dagsorden for ekstraordinær Generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Behandling af den eller de sager, der har foranlediget ekstraordinær Generalforsamling.
3. Eventuelle valg.
4. Eventuelt
Stk. 8. Et forslag, som er forkastet på en ekstraordinær Generalforsamling, kan ikke atter bringes
frem før den førstkommende ordinære Generalforsamling.
Stk. 1. Bestyrelsen består af en formand og yderligere 4 medlemmer. Mindst 1 medlem skal være overlæge, mindst 1 medlem skal være praktiserende otolog, og mindst 1 medlem skal være medlem af FAYL. Mindst 1 medlem skal være hjemmehørende øst for og mindst 1 medlem vest for Storebælt. Fra samme afdeling kan sædvanligvis kun vælges 1 medlem.
Stk. 2. Bestyrelsen vælges på en Generalforsamling. Er der mere end 1 kandidat til de enkelte
bestyrelsespladser, foretages skriftlig afstemning. Der stemmes først om formandserhvervet.
Formanden skal hver anden gang være hjemmehørende i området øst for, og hver anden gang vest for Storebælt. Herefter vælges de øvrige bestyrelsesmedlemmer i henhold til stk. 1. Formanden vælges for 3 år og kan ikke genvælges. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 3 år og kan genvælges én gang. Efter en funktionsfri periode kan ethvert bestyrelsesmedlem på ny vælges.
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter en generalforsamling med en næstformand, en
kasserer, en redaktør og en sekretær.
Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem kan almindeligvis kun udtræde af bestyrelsen ved en ordinær eller
ekstraordinær Generalforsamling.
Stk. 1. Formanden repræsenterer Selskabet udadtil og leder dets virksomhed. Han fastsætter og
leder møderne og bestemmer dagsordenen. Næstformanden udfører ved formandens forfald alle dennes forretninger samt står til rådighed ved specielle opgaver. Kassereren har ansvaret for
Selskabets regnskab og budgetlægning. Redaktøren sørger for, at referater, foredrag og
forhandlinger offentliggøres. Sekretæren udsender, efter formandens anvisninger, alle skriftlige
mødemeddelelser til medlemmer eller andre. Ajourfører medlemslisten, arkiv og fortegnelse over de øvrige nordiske selskabers bestyrelse. Fører fortegnelse over råd og udvalg m.v. inklusive repræsentanter og suppleanters valgtidspunkt. Orienterer medlemmer om videnskabelige møder i ind- og udland.
Stk. 2. Bestyrelsen tegnes af formanden + 1 andet bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Bestyrelsen har pligt til at afholde mindst et videnskabeligt møde om året, af 2 hele dages
varighed.
Mødet søges afholdt om foråret.
Stk. 4. Bestyrelsen har pligt til at holde sig orienteret om arbejdet i Selskabets stående råd og
udvalg m.v. samt i de selskaber, foreninger og råd, hvortil der er valgt repræsentanter.
Stk. 5. Bestyrelsen har pligt til at afholde Generalforsamling 1 gang årligt.
Stk. 6. Bestyrelsen kan efter behov nedsætte ad hoc-udvalg til løsning af specielle opgaver.
Stk. 7. Bestyrelsen har pligt til at påse, at vedtægterne ajourføres og overholdes.
Stk. 8. Formanden skal indkalde til bestyrelsesmøde, hvis mindst 2 bestyrelsesmedlemmer anmoder herom.
Stk. 9. Bestyrelsen varetager årligt forpligtigelser i forbindelse med foreningens fonde.
Stk. 1. Udvalget består af hovedkursuslederen og de aktuelle delkursusledere på A-kurserne, en praktiserende øre-næse-halslæge, et bestyrelsesmedlem fra DSOHH’s bestyrelse, fagets postgraduate lektorer samt to uddannelsessøgende yngre læger. Andre øre-næse-halslæger
kan tilknyttes efter udvalgets skøn.
Stk. 2.
1. Hovedkursuslederen skal udpeges af DSOHH ́s bestyrelse i samråd med den siddende
hovedkursusleder.
2. Delkursusledere skal være speciallæger i otorhinolaryngologi. De udpeges af hovedkursuslederen i samråd med den siddende delkursusleder og godkendes af DSOHH ́s
bestyrelse.
3. Udvalgets medlemmer indgår som følger: Hovedkursuslederen og delkursuslederne indgår
automatisk i udvalget.
4. Fagets postgraduate lektorer indgår automatisk i udvalget. Et bestyrelsesmedlem fra DSOHH’s bestyrelse udpeges af DSOHH ́s bestyrelse. En praktiserende øre-næse-halslæge udpeges af DØNHO’s bestyrelse. To uddannelsessøgende yngre læger udpeges af Yngre Otologers bestyrelse og skal på tidspunktet for udpegelse være under uddannelse. Andre øre-næse- halslæger kan tilknyttes og udpeges i så fald af DSOHH ́s bestyrelse.
5. Hovedkursuslederen og delkursusledere kan betræde posten i maksimalt 3 perioder a 3 år. De
to yngre læger udpeges til at betræde posten i 3 år og kan ikke udpeges igen. De øvrige
medlemmer af udvalget, bortset fra fagets postgraduate lektorer, kan maksimalt betræde posten
i 3 perioder a 3 år. Ethvert medlem kan, efter en funktionsfri periode, genindtræde i udvalget.
Stk. 3.
1. Udvalget har som opgave at planlægge og afholde specialespecifikke kurser, der fremgår af
målbeskrivelsen for faget. Herudover assisterer udvalget bestyrelsen i sager vedrørende
videreuddannelse, eksempelvis overfor offentlige myndigheder, faglige organisationer og andre
selskaber.
2. Udvalget sikrer, at kurserne opfylder kravene i målbeskrivelsen. Udvalget skal gennem en kritisk vurdering af undervisningen sikre, at undervisningsemner, form og reelle indhold har den kvalitet, der er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig bredde og dybde i den teoretiske del af speciallæge-uddannelsen i oto-rhino-laryngologi.
Stk. 4.
Udvalget er ansvarlig overfor Selskabets bestyrelse, og skal holde denne løbende orienteret.
Udvalget skal aflægge skriftlig beretning til bestyrelsen senest 14 dage inden Generalforsamlingen
Stk. 1. Udvalget består af 4 medlemmer, hvoraf 1 er overlæge, 2 praktiserende otologer og 1
medlem af FAYL med speciallægeanerkendelse i faget. 1 medlem skal være hjemmehørende øst for og 1 medlem vest for Storebælt.
Stk. 2. Udvalget skal i overensstemmelse med Selskabets bestyrelse foranstalte efteruddannelseskurser. Der afholdes normalt et kursus om året. Emnet godkendes af bestyrelsen.
Kursets indhold bør være relevant for såvel sygehusansatte som for praktiserende speciallæger. Alle med speciallægeanerkendelse i faget skal kunne deltage og medlemmer, der har afsluttet
undervisningsstilling, kan, hvis plads haves, deltage. Udover ovennævnte kurser kan udvalget
foranstalte mindre kurser for en mere begrænset målgruppe. Hvert kursus skal almindeligvis
økonomisk hvile i sige selv. Efteruddannelsesudvalget skal planlægge, annoncere og lede kurserne.
Der kan om nødvendigt indhentes sagkyndig bistand ved planlægning, men efteruddannelsesudvalget er alene ansvarlig for det faglige indhold og afvikling af kurset. Udvalget skal aflægge skriftlig beretning til bestyrelsen senest 14 dage inden Generalforsamlingen.
Stk. 3. Udvalgets medlemmer vælges for 3 år på en generalforsamling, og genvalg kan finde sted 1 gang. Formanden vælges på Generalforsamlingen.
Stk. 4. Udvalget er ansvarlig overfor Selskabets bestyrelse og skal holde denne løbende orienteret.
Stk. 1. Udvalget består af 5 medlemmer. Medlemmerne skal alle være speciallæger. Udvalget
konstituerer sig selv med en formand og en sekretær.
Stk. 2. Udvalgets formål er at behandle sager vedrørende administrative kodesystemer og rådgive bestyrelsen i sådanne sager. De enkelte udvalgsmedlemmerne kan, efter indstilling fra bestyrelsen, repræsentere denne i relevante sammenhænge i forhold til myndighederne eller faglige organisationer.
Stk. 3. Hvis udvalgsmedlemmer eller det samlede udvalg deltager i beslutninger eller udarbejdelse af rapporter i forbindelse med opgaver i samarbejde med myndighederne eller faglige organisationer, skal bestyrelsen informeres om indholdet og såfremt det drejer om principielle forhold, godkende udvalgets eller udvalgsmedlemmerne indstilling. Eventuelle honorarer i forbindelse med den type opgaver er selskabet uvedkommende.
Stk. 4. Udvalgets medlemmer vælges for 3 år på Generalforsamlingen. Genvalg kan finde sted.
Selskabet har 1 repræsentant i LVS for hver påbegyndt 100 medlemmer. Repræsentanter vælges på generalforsamlingen for 3 år, og genvalg kan finde sted 1 gang.
Stk. 1. Repræsentation i NOLF følger NOLF’s vedtægter, hvor selskabet har 2 repræsentanter i
NOLF rådet, den ene skal være selskabets formand. Det andet medlem udpeges af DSOHH
bestyrelsen for en periode af 3 år.
Stk. 2. Det er bestyrelsens ansvar at repræsentere DSOHH ved generalforsamling i CEORL-HNS
og IFOS. Selskabets formand eller udpeget suppleant afgiver stemme ved afstemninger.
Stk 3. Selskabet har 2 repræsentanter i UEMS (hvoraf 1 overlæge og 1 praktiserende speciallæge).
De 2 repræsentanter vælges på generalforsamlingen for en periode på 3 år. Genvalg kan finde sted.
Repræsentanterne skal aflægge skriftlig beretning til bestyrelsen senest 14 dage inden
Generalforsamlingen.
Selskabet har 1 repræsentant i NAS. Repræsentanten og 1 suppleant vælges på generalforsamlingen,
og genvalg kan finde sted 2 gange. Ifølge NAS’s vedtægter er funktionstiden 2 år.
Selskabets regnskabsår følger kalenderåret. Den lægelige revisor samt 1 suppleant vælges på en
Generalforsamling for 3 år: Genvalg kan finde sted én gang.
Ethvert medlem kan efter en funktionsfri periode på ny opnå valg. Intet medlem bortset fra
bestyrelsesmedlemmer kan sidde i mere end ét af Selskabets stående råd og udvalg m.v. Den
sagkyndige i Sundhedsstyrelsen kan ikke beklæde nogen post i Selskabet. Til stående råd og udvalg m.v. kan sædvanligvis kun vælges 1 repræsentant fra samme afdeling.
Stk. 2. Ifald et medlem af et stående råd og udvalg m.v. er på valg, medfører dette, at den tilhørende suppleant også er på valg.
Stk. 3. Ved afgang fra hovederhverv udtræder man af bestyrelsen, stående råd og udvalg m.v. ved førstkommende generalforsamling.
Bestyrelsen kan dog dispensere fra dette.
Vedtægtsændringer kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 1/3 af medlemmerne er til stede, og hvor mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer er for ændringen. Opnås der på en generalforsamling 2/3 majoritet for et forslag om vedtægtsændring, men er der ikke et tilstrækkeligt antal medlemmer til stede, indkalder bestyrelsen inden 3 måneder til ny, oftest ekstraordinær generalforsamling, hvor forslag kan vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Forslag til vedtægtsændringer skal fremsendes til medlemmerne mindst 1 uge før en generalforsamling.
Disse vedtægter sætter alle tidligere ud af kraft og har gyldighed indtil en generalforsamling har
vedtaget nye.
April 2024
Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi