Legater

Et legat uddeles med det formål at et DSOHH medlem i otorhinolaryngologi, kan få dækket udgifter i forbindelse med den europæiske ØNH eksamen
 
Legatet er på op til 15.000 kr og uddeles af DSOHH’s bestyrelse til afholdelse af udgifter, speciallægen har i forbindelse med deltagelse i UEMS eksamen. Således eksamens afgift, flybillet og hotel ophold. Bilag afregnes  med DSOHH kasseren efter deltagelse i eksamen. Der dækkes udgifter for max 2 DSOHH medlemmer årligt.
 
Legatet uddeles kun såfremt bestyrelsen af DSOHH vurderer at selskabet det pågældende år er i besiddelse af tilstrækkelige økonomiske midler til en uddeling. Legatet annonceres på DSOHH hjemmeside, ansøgninger evalueres løbende i forbindelse med bestyrelses møderne
 
Betingelser for uddeling:
Ansøgeren skal have været medlem af DSOHH i mindst et år.
Der skal foreligge dokumentation for udgifter i forbindelse med eksamen. Således fremsendes der
regnskab med dokumentation af udgifter ved originale regninger, flybilletter m.v.
Ansøgning om støtte skal indsendes inden eksamen finder sted.
 
Hvis der er tildelt et legat vil det blive udmøntet uanset eksamensresultatet.
 
Et DSOHH medlem kan kun modtage legatet 1 gang. 

 

 

Poul Traun-Pedersen

Legatet kan støtte forskning, studierejser og aktiv kongresdeltagelse, fortrinsvis indenfor øre-næse-halsspecialet.

Se vedtægter for legatet
Ansøgninger modtages løbende og behandles på førstkommende DSOHH’s bestyrelsesmøde, som afholdes 5 gange årligt (Se datoer for bestyrelsesmøder i kalenderen)
Ansøgninger indtastet elektronisk i Grant Compass på nedenstående formular:

>>Ansøg her<<

Vedrørende støtte til kongresrejser og lignende gælder følgende:

  1. Der ydes kun støtte til dokumenteret aktiv deltagelse i kongresser. Dokumentation kan evt. fremsendes senere end ansøgningen, idet bestyrelsen kan beslutte at yde støtte under forudsætning af efterfølgende accept af foredrag/poster.
  2. Der skal foreligge dokumentation for kongrespriser m.v. (f.eks. kopi af program).
  3. Der ydes ikke diæter til kongresrejser.
  4. Hospitalsansatte ansøgere skal vedlægge dokumentation for at beløbet forinden er ansøgt hos arbejdsgiveren. Ligeledes skal det anføres hvis der i øvrigt søges støtte fra anden side.
  5. Efter kongresrejsen fremsendes regnskab med dokumentation af udgifter ved originale regninger og flybilletter.
  6. Ansøgning om støtte fra Legatet til deltagelse i møde/kursus skal indsendes før mødet/kurset finder sted.
  7. Studerende kan ansøge, hvis vejleder er medansøger og medlem af DSOHH.


Regler for mindelegatet:

Støtteprocedurer:

Der støttes 1. Ansøgning til aktiv deltagelse i kongresser med op til det ansøgte beløb 2. Faglige kurser med op til halvdelen af de samlede udgifter 3. Videnskabelige projekter støttes efter en konkret vurdering Der støttes ikke 1. Ansøgninger om hardware/software 2. Udstyrsanskaffelser med mindre disse er koblet til et videnskabeligt projekt 3. Løn 4. Pædagogiske kurser og kommunikationskurser mv.

Ansøgninger skal fremsendes elektronisk til DSOHH’s kasserer som én samlet pdf-fil.

E-mail: kasserer@dsohh.dk

Regler for rejsestipendiet:

Beløbsramme:Maksimalt 20.000 kr. årligt. Det uddelte beløb må dog ikke overstige årets renteindtægter. Ingen enkelt ansøger kan tildeles mere end halvdelen af årets maksimale beløbsramme. Økonomiske hensyn kan betinge, at stipendiet suspenderes.

Ansøgeren skal:Være medlem af DSOHH. På rejsens tidspunkt være ansat under FAYL-overenskomst. Forpligte sig at meddele DSOHH’s medlemmer om resultatet af sin rejse ved en beretning ved førstkomne årsmøde efter rejsens afholdelse, idet ansøgeren betragtes som Selskabets udsending.

Ansøgningen skal:a. Angive formål med den planlagte rejse. b. Vedlægges et budget for rejsen. c. Fremsendes elektronisk som én samlet pdf-fil.

Rejseformål skal være:a. Studieophold af betydning for igangværende forskningsprojekt. b. Kongresdeltagelse af betydning for igangværende forskning og, hvor ansøgeren er foredragsholder. Dokumentation herfor vedlægges. Medforfatterskab kvalificerer ikke. c. Kursusdeltagelse af betydning for faglig klinisk udvikling.

Rejsemål skal være: Uden for Danmarks grænser.

Bedømmelse og udvælgelse:a. Foretages af DSOHH’s bestyrelse. b. Accepterede ansøgninger meddeles under formandens beretning ved ordinær generalforsamling. c. Accepterede ansøgere får direkte, skriftlig besked. d. Bestyrelsen kan undlade at uddele stipendiet.

Ansøgningsfrist og annoncering: Ansøgninger indkaldes med udsendelse af program for DSOHH’s årsmøde, ansøgningsfrist er 1 uge før årsmødet.

Ændring af regler for rejsestipendiet: Vedtages ved ordinær generalforsamling ved simpelt stemmeflertal under punktet “Indkomne forslag”.

Et legat uddeles med det formål at en speciallæge i otorhinolaryngologi, kan foretage et mindst 2 måneder langt klinisk videreuddannelsesophold på en udenlandsk institution med henblik på at fremme dansk otorhinolaryngologi hoved- og halskirurgi og audiologi til højeste internationale niveau. Der uddeles ikke til forskningsophold.

Legatet er på op til 50.000 kr og uddeles af DSOHH’s bestyrelse efter fællesansøgning fra speciallægen og den afdeling, som har speciallægen ansat. Legatet uddeles en gang årligt i forbindelse med DSOHH’s årsmøde og kun såfremt bestyrelsen af DSOHH vurderer at selskabet det pågældende år er i besiddelse af tilstrækkelige økonomiske midler til en uddeling. Legatet annonceres i forbindelse med indkaldelse til årets generalforsamling.

Betingelser for uddeling:
Ansøgeren skal vedlægge dokumentation for at arbejdsgiver er villig til medfinansiering, på mindst samme beløb som legatet.
Ansøgeren skal have været medlem af DSOHH i mindst et år.
Der skal foreligge dokumentation for udgifter i forbindelse med det kliniske ophold.
Efter det kliniske ophold skal erfaringer præsenteres ved førstkommende DSOHH årsmøde.
Efter det kliniske ophold fremsendes regnskab med dokumentation af udgifter ved originale regninger, flybilletter m.v.
Legatet udbetales til forskningskonto.
Ansøgning om støtte skal indsendes inden det kliniske ophold finder sted.

§1 Fondens navn er DSOHH jubilæumsfond. Fondens hjemsted er Københavns kommune.

§2 Fondens formål er at yde støtte til medlemmer af Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi,
Hoved- & Halskirurgi.

Stk. 2. Uddelinger fra fonden foretages af fondsbestyrelsen.

Stk. 3. Ansøgninger modtages løbende og behandles i forbindelse med førstkommende
bestyrelsesmøde i DSOHH.

Stk. 4. Ansøgeren skal være medlem af DSOHH og ansøgningen skal være modtaget inden den
ansøgte aktivitet finder sted.

§3 Fondens aktiver, der ved fondens oprettelse den 11. april 2024 andrager kr. 1.650.000, hidrører fra Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgis aktiver. Fondens bundne aktiver andrager kr. 1.650.000 og foreligger i form af værdipapirer.

§4 Fondens bestyrelse udgøres af den til enhver tid valgte bestyrelse for DSOHH således, at
bestyrelsesmedlemmerne har samme poster i Selskabets og Fondens bestyrelse.

Stk. 2. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan vederlægges med et honorar, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Stk. 3. Fonden tegnes af formanden og endnu ét medlem af bestyrelsen.

Stk. 4. Over bestyrelsesmøderne føres et referat for uddelinger fra DSOHH jubilæumsfond.
Fondens bestyrelse aflægger beretning på DSOHH’s årlige generalforsamling.

§5 Fondens kapital placeres i værdipapirer m.v. i overensstemmelse med de af Justitsministeriet fastsatte regler herom.
Fondens bundne aktiver placeres i en af bestyrelsen valgt – og af Justitsministeriet godkendt –
forvaltningsafdeling.

§6 Fondens regnskabsår er kalenderåret. Senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning skal bestyrelsen have udarbejdet regnskab over fondens indtægter og udgifter, herunder med en status.
Regnskabet revideres efter reglerne i fondsloven.

§7 Årets indtægter – med tillæg af eventuel overførsel fra sidste regnskabsår og efter fradrag af
administrationsomkostninger samt et konsolideringsbeløb til den bundne kapital – uddeles af
bestyrelsen i overensstemmelse med § 2.
Til konsolidering af den bundne kapital kan bestyrelsen henlægge et beløb svarende til 25 % af det i regnskabsåret anvendte beløb til uddelinger, dog maksimalt et beløb svarende til 25 % af fondens indtægter med fradrag af administrationsudgifter.

§8 For det tilfælde, at fondens formål ikke længere kan tilgodeses på sigt, eller indtægterne ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde formålet, kan bestyrelsen efter tilladelse fra fondsmyndigheden anvende den bundne kapital til formålet eller søge fonden sammenlagt med en anden fond med et  tilsvarende formål.

Ved Legater fra DSOHH vil ansøgningsfristen til uddeling af legatportioner være i relation til bestyrelsesmøderne.