Retningslinjer

Dansk Laryngologisk Selskab (DLS) er set selskab for alle læger med interesse for laryngologi og foniatri. Vi ønsker at fremme dansk laryngologi og foniatri gennem oplysning, uddannelse og et internationalt samarbejde, til gavn for både læger og patienter.
Vi arbejder for at udvikle diagnostiske metoder, behandling, rehabilitering og opfølgning af patienter med lidelser relateret til stemmen, struben, øvre del af luftrøret og synkefunktionen.
DLS afholder arrangementer,, hvor interesserede i laryngologi og foniatri har mulighed for at mødes, diskutere klinisk praksis og præsentere eller høre om relevant forskning.

Laryngologi: diagnostik af organiske lidelser i struben (medfødte, infektiøse, reaktive, neoplastiske samt traumatiske lidelser) samt medicinsk og kirurgisk behandling og rehabilitering af disse.

Foniatri: læren om stemme og artikulation samt den medicinske, kirurgiske og logopædiske behandling af stemme- og artikulationsproblemer.