Wilhelm Meyers død i Venedig i 1895

Efter en influenza i vinteren 1894/95 beslutter Meyer at tage på en rekreationsrejse til Italien. Sammen med sin hustru Kate og døtrene Ellen og Mary planlægger han besøg i Firenze, Napoli, Sorrento, Amalfi, Capri og Venezia.


Wilhelm Meyer
Dagen efter at være kommet til Venedig bliver Meyer syg, formentlig smittet i Firenze. I et brev til Danmark fra den 31. maj 1895 beretter han:

“Jeg er blevet angrebet af en tarmbetændelse med høj feber. Efter 6 dages energisk behandling er det nu bedre, men jeg kan næppe tale og ikke stå oprejst”.

Trods den beskrevne bedring dør Wilhelm Meyer den 3. juni 1895, 2. pinsedag af tyfus. De italienske sundhedsmyndigheder modsatte sig enhver tanke om at føre liget tilbage til Danmark og man insisterede på en hurtig begravelse på stedet. Wilhelm Meyer blev derfor begravet på den protestantiske del af den venezianske kirkegårdsø San Michele.


Gravsted på Cimitero San Michele, Venezia

I Danmark blev mange dybt grebet af Meyers pludselige død og de uheldige omstændigheder ved begravelsen. Der blev derfor foretaget en indsamling med det formål at rejse Meyer en anselig mindesten på graven.

Billedhugger professor Th. Stein udførte arbejdet. På en mindesten af rødligt marmor blev anbragt en portrætmedaljon af Wilhelm Meyer. Midt på støtten et hvidt marmor relief af Æskulap, der berører øret på en lille pige, som tillidsfuldt læner sig op ad ham.


Indskrift:
“Hans Wilhelm Meyer”
Fødsels og dødsdag

Under relieffet:
“Saa bliver da tro, haab og kjærlighed, disse tre, men størst af disse er kjærligheden” (bibelcitat fra korinterbrevet)

På soklen:
“Højagtelse og venskab rejste ham dette minde”
Meyers gravsted i 1987

Restaurering af gravstedet

Wilhelm Meyers gravsted var midt i 1900-tallet meget forfaldent, men blev restaureret i 1979 ved et økonomisk tilskud fra DSOHH på 12.000,- kr.

Ved besøg i 1987 var gravstedet og stenen præsentabel, men ved et besøg i sommeren 2005 konstaterede ørelæge Asger Juul, at marmor relieffet midt i gravstenen var væk. Om relieffet var blevet stjålet eller faldet af er ikke oplyst.

Efter aftale med DSOHHs formand, Overlæge Lars Holme Nielsen, besøgte Prof. Chr. Brahe Pedersen Meyers gravsted i marts 2006 med henblik på at vurdere mulighederne for at reparere gravstenen, idet Brahe Pedersen var i Venedig i anden anledning.

Situationsrapport ved Prof. Chr. Brahe Pedersen:

“Inden besøget på Meyers gravsted havde jeg ved hjælp af ørelæge Prof. Gregorio Babighian fra Padua indhentet en tilladelse til at reparere gravstenen fra San Michele kirkegårdens administration.

Ved besøget på kirkegården i marts 2006, fandtes det evangeliske afsnit meget forsømt. Meyers gravsted ligeså. Gravstenen var som beskrevet defekt, med et manglende relief centralt på stenen. Selve stenen hælder moderat forover.

Ved hjælp at en sekretær på kirkegårdskontoret, som kunne tale lidt tysk, fik jeg kontakt med en stenhugger eller skulptør ved navn Tagliapietra Luciano, som har forretning tæt ved kirkegården.

Hurtigt indfandt han sig på kirkegården. Sammen opmålte vi defekten i stenen til 42,5 cm gange 43,5 cm og dybden 5,5 til 6 cm. Han vil fremsende et pris tilbud på et nyt relief til erstatning af det fjernede.

Jeg betonede at det skulle ikke nødvendigvis være et kunstværk af en høj pris, men at en stiliseret kopi af det fjernede vil være i orden, idet helheden af denne del af kirkegården ikke gør noget imponerede indtryk.

Han spurgte om hvem der skulle betale og han fik at vide at det var danske ørelæger. Han var selv blevet opmejslet på begge ører af Prof. Babighian, så inden længe var vi gode venner.

I princippet kunne man nøjes med en tegning på en hvid marmorplade, det ville give nogenlunde samme indtryk. Nu må vi afvente og se på pristilbuddet.”


Meyers gravsted foråret 2006 til venstre og det manglende Æskulap relief til højre

 

Nyeste udvikling i restaureringsprocessen

Det manglende relief på Meyers gravsted er i løbet af sommeren 2006 blevet reetableret. Det færdige resultat blev taget i øjesyn af Prof. Chr. Brahe Pedersen ved fornyet besøg i Venedig. Restaureringen kostede € 1.500 (ca. kr. 10.000).


Prof. Chr. Brahe Pedersen foran Wilhelm Meyers gravsted til venstre og det reetablerede Æskulap relief til højre, oktober 2006
 

Pan over kirkegården San Michele med Meyers gravsted

 

Cimitero San Michele, Venezia

X = markering af Meyers gravsted

Wilhelm Meyer statue i København

Den 26. oktober 1898 blev der rejst et mindesmærke over Wilhelm Meyer på Gefions Plads ved Strandboulevarden i København. Senere – i forbindelse med Rigshospitalets store udvidelse – blev monumentet flyttet til Amorparken ved Juliane Maries Allé i anlægget mellem Rigshospitalet og Panum Instituttet.

Busten af Meyer er udført af finnen W.M. Runeberg. Kvindefiguren Hygæa, den græske gudinde for sundhed, der læner sig op ad soklen og rækker en palmegren, er udført af Vilhelm Bissen. I den anden hånd holder hun en slangestav. Monumentet blev afsløret af den berømte engelsk læge Felix Lemon og bekostet gennem en indsamling blandt videnskabsmænd i 16 lande.


Wilhelm Meyer statue ved
Rigshospitalet i Kbh.

Indskriftet på soklens forside:

“Lægen Hans Wilhelm Meyer – * Fredericia 25 october 1824 – † Venezia 3 juni 1895”

og på soklens bagside:

“Dette mindesmærke reistes i aaret 1898 ved bidrag fra Danmark og udlandet”

Bronzestøber: Lauritz Rasmussen


Kilder:

Tilfældet Meyer – en dansk læges skæbne. Sven Poulsen, Forfatterforlaget Attika, 1987.

– Den Danske Oto-laryngologis Historie fra 1865 til 1928. J. Falbe-Hansen. Poul Kristensens Forlag, 1987

– Billedmateriale af gravsted og beretning:  Chr. Brahe Pedersen, Århus

– Billedmateriale af monument: Københavns kommune, Byrumskontoret