Beskrivelse af speciallægeuddannelsen

Hvorfor vælge dette speciale?
Man kan bruge sin uddannelse indenfor såvel primær- som sekundærsektoren. Patientklientellet er meget varieret, fra børn med øreproblemer over patienter der har brækket næsen eller har en aldersbetinget hørenedsættelse men ellers er raske, til alvorligt syge patienter. Aldersspekteret dækker fra nyfødte til gamle. Der er en blanding af medicinsk og kirurgisk behandling, med en overvægt af det kirurgiske. Der er i alle tilfælde instrumenthåndtering. Der er gode forskningsmuligheder indenfor mange facetter af specialet, hvor der ret hurtigt kan samles et ret stort antal patienter. Danmark har videnskabeligt hævdet sig internationalt indenfor flere områder af specialet. Vagtbelastningen hører ikke til de værste.


Beskrivelse af speciallægeuddannelsen
Efter endt turnusuddannelse kommer man ind i specialet i en introduktionsstilling af et års varighed. Denne stillingstype findes på alle afdelinger. Hoveduddannelsen har en varighed på 4 år; heri indgår uddannelse på audiologisk afdeling og i en speciallægepraksis. Hoveduddannelsesstillingerne er forankret i de funktionsbærende enheder. Stillingerne er sammensat, så der også i forløbet er en ansættelse på en lands- landsdelsafdeling. I løbet af uddannelsen kommer man på såvel specialespecifikke som tværfaglige kurser, og der er også indlagt et forskningstræningsmodul.


Flere oplysninger om uddannelsen

Yngre Otologer

Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Videreuddannelsesrådenes hjemmesider om speciallæge uddannelsen

 Region Nord

 Region Øst

 Region Syd


Gode råd til at blive øre-næse-hals læge
ved kusist Cecilie Felding

Har man lyst til at prøve kræfter med faget skal man bare komme i gang og søge en introduktionsstilling eller et kortere vikariat enten på en øre-næse-hals afdeling eller en audiologisk afdeling. Husk at søge flere steder, da det ikke er sikkert, at man får stillingen første gang. Det kan tit svare sig at bruge lidt tid på pendling, da man på de perifere sygehuse typisk kan tilbyde nogle andre ting i uddannelsen end på de centrale sygehuse.Hvis man kommer tril at vente på en introduktionsstilling eller en hoveduddannelse kan ventetiden bruges til at kvalificere dig. Hvis man ikke kender til specialet på forhånd, kan det være en rigtigt god ide at tage kontakt til en yngre læge i specialet og ”gå med” i en vagt. Kontakt evt. en praktiserende øre-næse-halslæge og tag på studiebesøg i en praksis, for at se arbejdsgangen der.

Har man svært ved at få introduktionstilling i netop otorhinolaryngologien, kan man med fordel søge arbejde i eet af de ovennævnte specialer, hvor særligt kirurgisk erfaring vil blive vægtet højt.

Nedenstående er til inspiration og skal på ingen måde forstås på den måde, at alt det nævnte kræves for at få adgang til specialet. Man kan plukke i det, som man lyster.Man kan forsøge at kvalificere sig indenfor de forskellige lægeroller:Medicinsk ekspert

Her påtænkes klinisk erfaring i enten ØNH specialet inkl. audiologi eller andre specialer. Det kan være alt fra basalkirurgiske færdigheder opnået i skadestuen til vurdering af lungecancer patienter på medicinsk afdeling. Endvidere kan man deltage i kurser for at udbygge din kliniske viden.

Tjek yngre otologer, yngre plastikkirurger, yngre danske kirurger, yngre anæstesiologer og lægeforeningen for inspiration til kurser, der dækker de fleste lægeroller.Kommunikator

Dette kan omfatte forskellige kommunikationskurser, man har deltaget i. Man har måske undervist lægestuderende eller sygeplejersker på studiet efter man er blevet færdig. Undervisning i anden sammenhæng kan også tælle med.Samarbejder

Her kan man evt. dokumentere, at man har siddet i LMU eller et andet samarbejdsudvalg, hvor samarbejdet med f.eks. andre faggrupper har været vægtet højt. Man har evt. deltaget i et kvalitetssikringsprojekt og kan dokumentere dette.Leder/admintrator

Måske har man været involveret i administrativt arbejde med vagtplanlægning eller planlægning af undervisning eller journalclubs. Alternativt været tillidsmand (TR) eller haft andre administrative opgaver i afdelingen. Evt. har man været vejleder for medicinstuderende eller andre yngre kollegaer.Sundhedsfremmer

Her tænkes f.eks. på rådgivning af patienter i forbindelse med rygning, alkohol og vægttab. Man kan f.eks. sætte dig ind i hvilke ryge-stop tilbud, der findes på ens eget sygehus og undervise sine kolleger på afdelingen i at udnytte ressourcerne bedre.Akademiker

Her tænkes på kritisk artikelgennemgang til morgenundervisning eller journalclubs. Man kan spørge den uddannelses- eller forskningsansvarlige overlæge på ens afdeling, om der findes mulighed for at lave en kasuistik eller deltage i skrivning af en artikel. Alternativt kan man måske komme til at fremlægge forskningsmateriale på en konference eller i et videnskabeligt forum eller lave en poster hertil. Hold øjne og øre åbne for om der skulle komme en ”særlig” case og lad kollegerne vide, at man er interesseret.Professionel

Her kan man deltage i forskellige kurser i kommunikation og lægeetik, som blandt andet Lægeforeningen jævnligt tilbyder.Sluttelig skal det nævnes, at øre-næse-hals specialet for tiden er meget søgt og at det kan være svært at få en stilling. Det kan derfor kræve en del målrettet arbejde at få hoveduddannelsen.